Jeg er Lektor, cand.pæd. og har arbejdet som henholdsvis underviser og leder i mange år.
Samtidig er jeg nået dertil i livet, hvor jeg ikke vil nøjes, men vil nyde livet optimalt.
Det betyder ikke, at jeg ligger på sofaen, men at jeg vil have tid til at beskæftige mig med det, jeg synes er vigtigt og som giver mening i en større sammenhæng.
Mit møde med Mindfulness
Det startede efter et biluheld for flere år siden, hvor min krop reagerede med stress symptomer, og jeg blev sygemeldt. Det var vigtigt for mig at gøre noget aktivt for at komme på benene igen, og efter et godt råd fra en psykolog, der arbejder med stressramte mennesker, undersøgte jeg, hvad Mindfulness kunne bidrage med.
Mindfulness er forskningsbaseret
Jeg ledte efter noget, der talte til mit rationelle jeg, noget der var forskningsbaseret og byggede på empiriske undersøgelser. Altså noget der var anerkendt, som mange mennesker havde fået udbytte af, og som ikke krævede en speciel indsigt eller overbevisning. Og det fandt jeg i Mindfulness.
Mindfulness og MBSR instruktør
Jeg tog først en Mindfulness instruktør uddannelse hos Dansk Mindfulness Akademi.
Det gav mig lyst til at fordybe mig endnu mere, og efterfølgende tog jeg en MBSR Mindful Based Stress Reduction instruktør uddannelse. (1 1/2 år), der er den længste og mest grundige uddannelse indenfor Mindfulness/MBSR.
Sammen med mine undervisnings- og ledelseskompetencer betyder det, at jeg er klædt rigtig godt på som Mindfulness- og MBSRinstruktør.
Yoga
Hvad der sker i krop og hoved hænger sammen, så jeg synes, der var brug for lidt mere fokus på kroppen. Jeg har derfor taget en uddannelse som certificeret yogainstruktør og specialiseret mig i yin yoga, hvor tempoet er roligt og vi arbejder i dybden med smidiggørelse af bindevæv. Det er godt at styrke muskler, men at have et smidigt bindevæv er afgørende for fx hvordan du kan bevæge dig. Det nytter ikke kun at være stærk, det er mindst lige så vigtigt at have balance og en smidig krop, så du kan bevæge dig frit.
Yoga Nidra
Jeg er desuden Yoga Nidra facilitator. Yoga Nidra er en søvnbaseret meditationsteknik, man kan sige, at det er meditation på den lette måde. Du skal 'bare' ligge stille og lytte til min guidning. Jeg guider dig helt derned, hvor der er stille, så du får optimal afslapning og din krop får mulighed for at hele op, hvis du fx har en skade, sover dårligt etc. Det hævdes, at 45 minutters Yoga Nidra er ligeså afslappende og restorativ som 3 timers søvn.
YogaMind™
Helt overordnet er jeg optaget af, hvordan vi kan skabe en mindre stressfyldt hverdag.
Derfor har jeg skabt YogaMind™ der er en kombination af det bedste fra yoga, yoga nidra, mindfulness og viden om hjernen.
Jeg tilbyder oplæg til virksomheder, YogaMind™ klub (online) og individuel træning.
You can’t stop the waves but you can learn to surf. Jon Kabat-Zinn
YogaMind™ - det bedste fra yoga & mindfulness....